Hvad koster en virksomhedsvideo – og hvad får man for pengene
Flere og flere virksomheder bruger i dag video som en del af deres kommunikation udadtil. Video kan bruges til alt fra præsentation af virksomheden til produktvideoer, rekruttering eller indhold til sociale medier. Men et spørgsmål melder sig næsten altid ret tidligt i processen: Hvad koster en virksomhedsvideo egentlig?
Svaret er, at prisen kan variere en hel del afhængigt af, hvad videoen skal bruges til. Men ved at forstå, hvad der ligger bag en videoproduktion, bliver det også lettere at vurdere, hvad der giver mening for din virksomhed, hvis du skal have produceret video
En videoproduktion består af flere trin
Først og fremmest består en videoproduktion af flere trin. Når man ser en færdig video på 1–2 minutter, kan det virke som et relativt simpelt produkt. Men bag videoen ligger der typisk en hel del arbejde.
Idé og planlægning
Før optagelserne begynder, skal der for eksempel tages stilling til en række ting. Hvad skal videoen fortælle, hvem er målgruppen, og hvor skal videoen bruges henne?
I nogle tilfælde er planlægningen ret enkel. I andre tilfælde kræver det et mere gennemarbejdet koncept eller et manuskript. God planlægning gør ofte en videoproduktion både mere effektiv og mere værdifuld for virksomheden, og så har du også bedre styring med, hvor slutproduktet lander.
Optagelser
Selve optagelserne er den del, de fleste forbinder med selve videoproduktionen. Her spiller det blandt andet ind, hvor mange optagedage, man får brug for, hvor mange locations der skal filmes på, om der skal suppleres med droneoptagelser, og hvad der er behov for at lys- og lydudstyr. Blandt andet.
Nogle videoer kan optages på bare et par timer, mens andre kræver en eller flere optagedage.
Redigering og efterbehandling
Efter optagelserne begynder selve redigeringsarbejdet, hvor videoen for alvor begynder at tage sin form. Men også her kan omfanget variere. Der vil typisk være en form for udvælgelse og sammenklipning af materialet, colorgrading (farvejustering), lydredigering (rens af lyd), musik, grafik og/eller animationer.
Redigeringen er en rigtig vigtig del af processen, fordi den er med til at afgøre videoens tempo, stemning og samlede udtryk. Alt afhængig af modtager kan det variere ret meget, hvordan udtrykket skal være.
Typiske prisniveauer for virksomhedsvideo
Selvom enhver videoproduktion er forskellig, ligger mange virksomhedsvideoer inden for de samme intervaller. Hvis det er en kort video til sociale medier, kan man komme rigtig langt med et budget på mellem 3.000 og 8.000 kr., mens præsentationsvideoer til en hjemmeside normalt vil ligge på mellem 8.000 og 15.000 kr., og større produktioner, der for eksempel også indeholder droneoptagelser og animationer vil ligge på fra 15.000 kr. og opefter.
Det vigtigste er dog ikke nødvendigvis længden på videoen, men hvad den skal kunne. En kort video kan således i nogle tilfælde kræve mere planlægning og redigering end en længere video. Det handler helt og aldeles om indhold og udtryk.
Hvorfor virksomheder investerer i video
Mange virksomheder vælger video, fordi det kan gøre komplekse budskaber lettere at forstå. Video kan blandt andet bruges til at præsentere virksomheden og dens værdier, produkter eller services, forklare komplicerede processer eller skabe tillid hos nye kunder.
Samtidig kan en video ofte bruges flere steder på samme tid – på hjemmesiden, i præsentationer, på sociale medier eller email marketing. Mulighederne er mange. Det betyder også, at én produktion kan skabe rigtig meget værdi over rigtig lang tid.
Det vigtigste spørgsmål er ofte ikke prisen
Når virksomheder spørger til prisen på en video, handler det i virkeligheden ofte om noget lidt andet: Hvad giver mest værdi for vores virksomhed?
Nogle gange giver det mening at starte med en enkel video. Men andre gange kan en mere gennemarbejdet produktion være en meget bedre investering på lang sigt. Det handler om de specifikke behov.
Derfor starter mange videoprojekter også med en uforpligtende dialog om, hvad videoen skal bruges til, hvem den skal ramme, og hvordan den kan skabe værdi for virksomheden. Det er en vigtig dialog, fordi man så langt nemmere kan tune sig ind på, hvordan videoen skal produceres og dermed ramme ned i det pågældende behov.
Overvejer I en virksomhedsvideo?
Hvis I overvejer at få produceret en virksomhedsvideo, kan det derfor være en rigtig god idé at starte med at afklare formålet med videoen og hvordan, den skal bruges. Det gør det lettere at finde en løsning, der både passer til budgettet og giver den ønskede effekt.
Skal vi tage en uforpligtende snak om mulighederne? Kontakt mig på uk@uffekarlsson.com eller +45 2889 6632.