Derfor virker video så godt på LinkedIn for virksomheder

LinkedIn er i dag en af de allervigtigste platforme for virksomheder, der vil nå beslutningstagere, samarbejdspartnere og potentielle medarbejdere. Samtidig er video blevet et af de mest effektive formater til at skabe opmærksomhed på de digitale kanaler

Kombinationen af LinkedIn og video gør det derfor muligt for virksomheder at kommunikere mere tydeligt, vise deres kompetencer og skabe tillid hos deres målgruppe. Men hvad er det egentlig, der gør video så effektivt på lige netop LinkedIn?

Video fanger opmærksomheden i feedet

LinkedIn-feedet består rigtig meget af tekstbaserede opslag, artikler og billeder. Når en video dukker op i feedet, skiller den sig derfor hurtigt ud fra mængden.

Bevægelse, visuelle elementer og lyd gør, at brugeren animeres til at stoppe op et øjeblik. Og netop det øjeblik er afgørende. Hvis en virksomhed kan fange opmærksomheden i de første sekunder, øges chancen markant for, at modtageren ser videoen og engagerer sig i indholdet.

For virksomheder betyder det, at video kan være en særdeles effektiv metode til at bryde igennem al støjen på det sociale medie og få sit budskab frem.

Video gør komplekse budskaber lettere at forstå

Mange virksomheder arbejder med produkter eller services, der ikke nødvendigvis er lette at forklare i et kort tekstindlæg. Men med video kan man kombinere flere elementer på én gang. Man kan vise billeder fra virksomheden, lave interviews med medarbejderne, bruge grafiske elementer, speak eller tekst. På én gang.

Det gør det langt enklere at forklare en løsning, vise et projekt eller give et indblik i, hvordan virksomheden arbejder. For potentielle kunder betyder det, at de hurtigere kan forstå, hvad virksomheden tilbyder – og hvilken værdi den kan skabe for netop dem.

Video skaber tillid

En af de største styrker ved video er, at det gør kommunikationen langt mere personlig.

Når man ser mennesker fortælle om deres arbejde, oplever man virksomheden på en helt anden måde, end hvis man blot læser en tekst. Man får et indtryk af personlighederne, engagementet og kulturen bag virksomhedens facade.

Video kan for eksempel give indblik modtageren et indblik i, hvem medarbejderne bag virksomheden er, hvilke konkrete projekter eller samarbejder, de har gang i, arbejdsprocesser og ikke mindst virksomhedens værdisæt.

Den form for transparens kan være helt afgørende, når potentielle kunder eller samarbejdspartnere skal vælge, hvem de vil til at arbejde sammen med.

Video er effektivt til employer branding

LinkedIn bruges i høj grad også til rekruttering. Det er den måde, mediet er startet på. Mange kandidater undersøger virksomheder på platformen, før de søger et potentielt job.

Her kan video give et langt mere levende indtryk af arbejdspladsen, end hvad et traditionelt jobopslag kan.

For eksempel kan virksomheder bruge video til at vise, hvordan hverdagen ser ud i virksomheden, medarbejdere og teams, spændende projekter samt kultur og værdier.

Det kan gøre det uden tvivl lettere for potentielle medarbejdere at kunne forestille sig selv i virksomheden og øger sandsynligheden for at tiltrække de rigtige kandidater.

Video kan bruges mange steder

En video, der produceres til LinkedIn, kan ofte også bruges i mange andre sammenhænge.

I forskellige versioner og formater er det ret almindeligt, at det samme materiale genbruges i videoer på virksomhedens hjemmeside, på andre sociale kanaler, til præsentationer og pitches, i jobopslag og i nyhedsbreve. Kun fantasien sætter efterhånden grænserne.

Det betyder, at en videoproduktion sjældent kun har værdi ét sted. Den kan tværtimod blive en central del af virksomhedens kommunikation på tværs af rigtig mange platforme.

Hvilke typer video fungerer godt på LinkedIn?

Der findes mange forskellige typer videoindhold, der fungerer godt på LinkedIn. Nogle af de mest effektive formater, og dem man som bruger hyppigst støder på i sit feed, er korte præsentationsvideoer om virksomheden, projekt- eller casevideoer, medarbejderinterviews, rekrutteringsvideoer og korte produktvideoer.

Fælles for dem alle er, at de giver et indblik i virksomheden og gør budskabet lettere at forstå for modtageren.

En god LinkedIn-video behøver ikke være lang

En udbredt misforståelse er, at en virksomhedsfilm nødvendigvis skal være flere minutter lang for at skabe værdi. Det er helt forkert.

På LinkedIn fungerer kortere videoer ofte bedst. Mange effektive opslag ligger typisk mellem 30 og 90 sekunder, hvor budskabet er klart og præcist. Det vigtigste er ikke længden, men at videoen hurtigt fortæller, hvorfor den er relevant for målgruppen.

Når video skal fungere på LinkedIn

For at få mest muligt ud af video på LinkedIn, er der nogle få principper, der ofte gør en kæmpestor forskel. Allervigtigst er det, at man i sin video formår at fange opmærksomheden hos brugeren i løbet af de første 2-3 sekunder. Derudover er det vigtigt at holde budskabet enkelt og klart, at man viser mennesker og autentiske situationer, og at man tænker i video uden lyd. Mange ser video på arbejdspladsen uden lyd - så tænk i stedet i at supplere med tekst eller undertekster.

Små detaljer i opbygningen kan være afgørende for, hvor godt videoen performer i feedet.

Overvej en klar strategi for virksomhedens videoindhold

Mange virksomheder poster video sporadisk, men får langt mere værdi, når videoindholdet tænkes som en del af en samlet strategi.

For eksempel kan en virksomhed arbejde med en kombination af præsentationsvideoer, projekt- eller casevideoer, korte klip fra hverdagen i virksomheden og rekrutteringsvideoer, som bliver postet løbende for bevare synligheden i feed’et.

På den måde bliver video et kontinuerligt værktøj til at skabe synlighed og relationer på LinkedIn.

Professionel videoproduktion kan gøre en stor forskel

Selvom video på sociale medier ofte virker uformelt, betyder kvalitet stadig en hel del. En gennemtænkt produktion med god lyd, godt lys og struktur gør det langt lettere at fastholde seerens opmærksomhed på den lange bane.

Samtidig kan en professionel produktion sikre, at videoen kommunikerer virksomhedens budskaber tydeligt ud, at den passer til platformen, og at den kan bruges på flere kanaler.

Det betyder, at virksomheden får langt mere ud af sit indhold over tid.

Video som en langsigtet investering

For mange virksomheder bliver video hurtigt en fast del af deres kommunikation, når de først begynder at bruge det aktivt.

Videoer kan bruges igen og igen i forskellige sammenhænge – på hjemmesiden, i opslag på sociale medier eller i præsentationer over for nye kunder.

Derfor handler videoproduktion ikke kun om ét opslag eller én kampagne, men om at opbygge et visuelt univers, der løbende kan bruges i virksomhedens markedsføring.

Video fungerer særligt godt på LinkedIn, fordi formatet kombinerer visuel kommunikation med en platform, hvor mange allerede søger professionel viden, inspiration og samarbejdspartnere i alle mulige afskygninger.

Derfor er video i dag blevet en central del af mange virksomheders kommunikation på LinkedIn – og sandsynligvis vil det blive endnu vigtigere i fremtiden. Skal jeg hjælpe dig med din næste videoproduktion, kan jeg kontaktes på uk@uffekarlsson.com eller +45 28896632.