Koncertfotografi har for mig altid været noget helt, helt særligt. Lyset er ofte uforudsigeligt, tempoet er højt, og du får sjældent mere end ét hurtigt forsøg på at ramme det afgørende øjeblik. Til gengæld er belønningen rigtig stor, når det så endelig lykkes: billeder, der emmer af stemning, maksimal energiudladning og nærvær.

Koncertfotografi handler om mere end bare teknik

Ja, koncertfotografi er teknisk krævende. Til tider rigtig krævende. Men det handler mindst lige så meget om at aflæse situationer, fornemme stemninger og reagere rigtig hurtigt. Du dokumenterer ikke bare en musiker – du dokumenterer en oplevelse. Og derfor kan det virkelig være en fordel at evne at lure musikernes bevægemønstre, kropssprog og kontakt med publikum.

Det er netop dét, der gør genren så fed, men også pænt udfordrende.

Kend spillestedet (og musikken)

Inden koncerten starter, er det derfor altid en fordel at have gjort sig sine overvejelser. Foregår koncerten eksempelvis i en lille, intim klub eller i en stor hal? Er der fast lys og lavt til loftet, eller er det et lysshow med skiftende farver og ditto intensitet? Og ikke mindst - hvilken genre spiller den udøvende kunstner?

En jazzkoncert og en metal-koncert kræver vidt forskellige tilgange, både i forhold til lys, bevægemønstre og meget andet. Når du ved, hvad du går ind til, kan du langt hurtigere træffe de rigtige beslutninger, når lyset skifter, og tempoet stiger (eller falder).

Det rette udstyr – uden at gøre det kompliceret

Du behøver ikke det nyeste udstyr for at tage gode koncertbilleder, men der er selvfølgelig altid ting, der gør livet nemmere. Du kommer for eksempel rigtig langt med et kamera med en høj ISO, lysstærke objektiver, en fleksibel zoom og eventuelt også et par primes. Personligt har jeg det bedst med zoom-optiker i denne sammenhæng, fordi det giver langt mere fleksibilitet.

Det vigtigste er, at du kender dit udstyr. Koncertfotografi foregår ofte i halvmørke, og der er sjældent tid til eller mulighed for at fumle rundt i menuerne. Derudover har du ofte kun ret kort tid til at tage fotos. De udøvende kunstnere på de mere etablerede spillesteder har ofte regler om, at fotograferne kun må tage billeder under de første 3 numre af koncerten.

Kameraindstillinger i lavt lys

Der findes ikke én perfekt opskrift på det gode billede, men du når rigtig langt ved at skyde billederne i RAW (det giver langt flere muligheder i redigeringen), skyde med manuelle indstillinge, prioritere lukketid over lav ISO og vælge autofokus med ét fokuspunkt.

Et godt udgangspunkt for mig er for det meste en blænde på f/2-f/4, en lukketid på 1/250 eller mere og en ISO på 1600-3200. Men det er også vigtigt at sige, at der ikke er nogen fast opskrift. Lyset ændrer sig hele tiden, så jeg justerer også løbende undervejs.

Læs lyset – og brug det kreativt

Scenelys kan for det meste være den helt store udfordring. Det er sjældent rigtig “pænt”, men det er ofte stemningsfuldt. Så derfor kan det godt svare sig at lære at læse lysets udvikling, vente på lysglimt og pauser og bruge modlys og silhuetter på en kreativ måde.

Et koncertfoto behøver ikke være teknisk perfekt for at fungere godt. Tværtimod kan de hårde kontraster og dybe skygger tit være med til at fortælle historien og sætte scenen.

Fang stemningen – ikke kun musikeren

Variation er også nøglen til en stærk serie billeder: I denne artikel viser jeg mest billeder af kunstnerne. Men det er ikke kun dem, det handler om. Det handler derimod om at indfange en bred variation - detaljeskud af hænder på instrumenter, mikrofoner og det rette glimt i øjet, scenen, lyset, publikum, bevægelse og øjeblikke både under og imellem numrene.

Et godt koncertfoto kan næsten høres. Hvis billedet føles levende, er du på rette vej.

Bevæg dig rundt

Hvis du har adgang til fotopit eller sceneområde, så sørg for at skifte vinkler og perspektiver, så du får meget forskelligt med hjem. Arbejd med de skrå vinkler, og tænk i forgrund, baggrund og dybde.

Redigering: mindre er ofte mere

Når koncerten er slut, kommer vi så til det sjove. Og her kan det ofte fungere ikke at overredigere de udvalgte billeder. Lad være med at pille for meget ved kontrast og farver. Det er i hvert fald min erfaring, at et look tæt på originalen tit fungerer bedst. Koncertbilleder må faktisk gerne være rå, mens overredigering hurtigt kan fjerne den stemning, du har indfanget. Derudover kan der tit være lækkerier gemt i at lege med det sort/hvide look.

Ingen manual

Koncertfotografi er ikke noget, man lærer fra den ene dag til den anden ved at læse en manual. Hver koncert har sine udfordringer, når det kommer til lys, timing og ikke mindst at finde sin egen stil. Det handler om bare at blive med at skyde billeder, udvikle sig derigennem og finde sit eget udtryk.

Koncertfotografi: Sådan indfanger du stemningen i mørket