Derfor er storytelling i din virksomhedsvideo altafgørende
Virksomheder har aldrig haft bedre muligheder for at kommunikere budskaber ud igennem video. Alligevel ser jeg ofte virksomhedsvideoer, hvor der er brugt rigtig mange ressourcer på produktionen – men uden at videoen reelt skaber den ønskede effekt. Ikke fordi kvaliteten er decideret dårlig. Tværtimod. Men fordi storytellingen simpelthen ikke er på plads.
Storytelling er nemlig det, der afgør, om din video ikke bare bliver set, men også bliver husket - og i sidste ende skaber tillid, relationer og kunder.
Den gode virksomhedsvideo handler ikke om jer
Det lyder måske kontraintuitivt, men de bedste virksomhedsvideoer handler ikke først og fremmest om virksomheden selv. De handler derimod om modtageren.
En klassisk fejl er at fokusere på at fortælle alt om, hvem man er, hvad man laver, og hvor dygtig man er til en given service eller til at fremstille et givent produkt. Problemet er, at modtageren ikke nødvendigvis leder efter jeres historie. De leder efter noget, der passer ind i deres egen historie.
De leder for eksempel efter svar på spørgsmål som:
Kan jeg stole på jer?
Forstår I mit problem?
Kan I hjælpe mig?
Er I nogen, jeg har lyst til at arbejde sammen med?
God storytelling i video tager udgangspunkt i modtagerens perspektiv – og positionerer virksomheden som den, der skaber værdi for modtageren.
Det er her, video til erhverv for alvor begynder at gøre en forskel.
Storytelling skaber retning i hele videoproduktionen
Når storytelling er på plads, bliver alle beslutninger i videoproduktionen nemmere og langt mere præcise.
Det giver nemlig klarhed over, hvad videoen skal handle om, hvem der skal medvirke, hvad der skal siges - og ikke mindst ikke siges - hvilke visuals / billeder, der skal understøtte historien, samt hvilken følelse videoen skal efterlade hos modtageren.
Uden storytelling risikerer videoen at blive en samling pæne billeder uden en reel retning. Den kan se nok så professionel ud, men stadig mangle reel gennemslagskraft.
Med storytellingen på plads bliver videoen derimod et strategisk værktøj.
Mennesker forbinder sig med mennesker – ikke virksomheder
En af de største styrker ved video er muligheden for at vise mennesket bag virksomheden.
Ansigter, stemmer og autentiske situationer skaber en klar forbindelse, som tekst og billeder alene sjældent kan. Det gør video til et af de mest effektive værktøjer til at opbygge et tillidsbånd mellem modtager og afsender. Men det kræver altså, at historien er tydelig.
Det handler ikke om at levere en perfekt præsentation. Det handler om at kommunikere ægte, tydeligt og relevant over for målgruppen.
Når storytelling fungerer, føles videoen ikke som markedsføring. Den vil føles som indsigt.
En stærk virksomhedsvideo starter længe før optagelserne
Mange tænker, at videoproduktion starter, når kameraet tændes. I virkeligheden starter det lang tid før.
Den vigtigste del af processen er at få afklaret fundamentet:
Hvem taler vi til?
Hvad skal de forstå?
Hvad skal de føle?
Hvad skal de gøre bagefter?
Det er her, storytellingen bliver skabt. Når det fundament er på plads, bliver selve produktionen langt mere effektiv. Beslutningerne bliver nemmere. Og resultatet bliver en video, der ikke bare ser godt ud – men virker.
Storytelling er afgørende, hvis din video skal skabe resultater
En virksomhedsvideo kan have mange formål. Den kan præsentere virksomheden, tiltrække nye kunder, styrke brandet, rekruttere nye medarbejdere eller forklare komplekse ydelser.
Fælles for alle formål er, at de kun virker, hvis modtageren vil engagere sig. Og det sker ikke, hvis ikke storytellingen formår at skabe engagement.
Det er storytellingen, der gør jeres virksomhed relaterbar. Og det er storytellingen, der gør forskellen på indhold, der bliver scrollet forbi – og indhold, der skaber en aktiv handling.
Video til erhverv handler ikke kun om kvalitet – men om klarhed
Teknisk kvalitet er selvfølgelig vigtig. Lys, lyd og billeder skal uden tvivl være i orden. Men selv den flotteste video mister sin værdi, hvis historien er uklar og fremstår rodet.
Omvendt kan en video med stærk storytelling skabe stor effekt, fordi den kommunikerer noget, der er tydeligt og meningsfuldt, selv hvis den tekniske kvalitet ikke er lige i øjet. Derfor starter enhver stærk virksomhedsvideo med det samme spørgsmål:
Hvad er historien, vi skal fortælle – og hvorfor er den vigtig for modtageren?
Når storytelling er på plads, bliver video et aktiv – ikke bare indhold
En gennemtænkt virksomhedsvideo kan bruges på tværs af platforme og i lang tid:
På hjemmesiden
På de sociale kanaler
I præsentationer
I forbindelse med rekruttering
I kampagner
Det bliver et aktiv, der arbejder for virksomheden og ikke bare samler støv på en harddisk.
Overvejer du at få produceret video til din virksomhed, eller er du i tvivl om, hvordan din virksomheds historie bedst fortælles? Kontakt mig på uk@uffekarlsson.com eller +45 28896632, hvis vi skal tage en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe med at få storytellingen på plads til jeres næste video.